Tandbøjler
Tandbøjler
Ortodonti – tandregulering – tandretning – bøjler – togskinner. Det er ord, som man bruger om den behandling, hvor skæve tænder gøres lige (på latin betyder orto ”lige” og odonti ”noget med tænder”, altså ”noget med lige tænder”).
Der kan være tale om tandstillinger, hvor tænderne er så skæve at de fleste lægger mærke til det. Det kan f.eks. være udpræget pladsmangel især af fortænder og hjørnetænder i overkæben. Det kan også være underbid eller meget store overbid. Sådanne tandstillinger giver ofte anledning til drilleri og mobning.
Tandstilling, som tilbydes tandretning.
Fast bøjle påsat i overkæben.
Dybt bid, hvor underkæbens fortænder bider op i ganen.
Man kan selvfølgelig også have en kombination af skæve tænder og et bid der fungerer dårligt.
Tandretning er en del af det tandplejetilbud, som skal tilbydes af den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Det fremgår af loven, hvilke typer af tandstillingsfejl, der er så alvorlige, at barnet skal have tilbudt tandretning. Behandlingen er gratis.
Der kan forekomme tandstillingsfejl, som ikke er så alvorlige, at der efter loven kan tilbydes behandling i børne- og ungdomstandplejen.
Man har mulighed for at klage til Patientklagenævnet, hvis man er uenig i børne- og ungdomstandplejens afgørelse, eller hvis man er utilfreds med resultatet af en tandretningsbehandling.
Tandretning foretages oftest af specialtandlæger i ortodonti. Tandretning kan også foretages af almindelige tandlæger under vejledning af en specialtandlæge.
Børnetandlægerne overvåger tandstillingens udvikling hos det enkelte barn. Behandlingen sker på det tidspunkt, hvor det er bedst i forhold til tandstillingsfejlen. I nogle tilfælde er det gavnligt at starte tidligt med tandretningen. Det vil oftest være med det formål, at bryde en uheldig udvikling i tandsættet. De fleste tandstillingsfejl behandles dog først, når de blivende tænder er brudt frem.
Billede af mælketænder, hvor der er krydsbid.
Billede af tandsæt, hvor de to små fortænder i overkæben bider bagved fortænderne i underkæben.
Tandretningsbehandling iværksættes først, når børnene/de unge og deres forældre har fået en grundig orientering om tandstillingsproblemerne og behandlingsmulighederne, og når de har taget stilling til om behandlingen ønskes.
Aftagelig bøjle:
Dette er tandretningsbøjler, som man kan tage ud af munden, når man spiser eller børster tænder. Disse bøjler er oftest lavet af akryl og ståltråd.
Tandretning med aftagelige bøjler kan kun bruges ved bestemte tandstillingsfejl og behandlingen må i nogle tilfælde færdiggøres med faste bøjler.
Aftagelig bøjle (aktivator) på gipsmodel.
Samme aftagelige bøjle i munden.
Fast bøjle:
En fast bøjle består af buer og ”attachments”. Sidstnævnte er små metalplader, som limes fast på tænderne. Hen over tænder og attachments fastgøres buer i metaltråd – populært kaldet ”tog-skinner”.
Små elastikker, metalfjedre og lignende kan sættes fast på bøjlen for at få tænderne til at flytte sig på den rigtige måde.
Fast bøjle i overmunden.
Fast bøjle i munden.
Mundhygiejnen
Når man har bøjle på, samler madrester og bakterier sig nemmere på tænderne. Man skal derfor bruge mere tid på tandbørstningen. Når man har fået bøjlerne på, vil der blive givet undervisning i, hvordan tænderne børstes rene. Tandretningen kan blive afbrudt af tandlægen, hvis man sjusker eller er ligeglad med tandbørstningen. Der er nemlig stor risiko for at få huller mange steder langs med bøjlen, hvis tandbørstningen ikke er i orden.
Ømme tænder
Tænderne kan godt være ømme de første dage efter man har fået fast bøjle på, og efter at man har fået strammet bøjlen.
Hvad må man ikke spise?
Alt hvad der er hårdt, sejt og klæbrigt – f.eks. karameller, lakridser, vingummi og sukkerholdigt tyggegummi. Hvis man skal spise gulerødder, æbler eller pærer, skal de skæres i mindre stykker, så man ikke skal bide dem over med fortænderne.
Neglebidning?
Man må ikke bide negle. Det kan skade fortændernes rødder.
Hvis bøjlen går løs?
Hvis noget går i stykker, skal det hurtigt repareres. Derfor er det vigtigt, at man straks henvender sig til børne- og ungdomstandplejen for at aftale tid til reparation.
Billeder af tandsæt, hvor den faste bøjle lige er fjernet. Der ses begyndende huller mange steder. På billederne viser de sig som hvide områder på tænderne (det kaldes for kridtninger).
Når bøjlerne er fjernet efter tandretningen, vil tænderne meget nemt kunne flytte sig tilbage igen. Derfor er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt at fremstille nogle afslutningsbøjler til tænderne.
Aftagelig afslutningsbøjle
Nogle typer af afslutningsbøjler kan tages af. I begyndelsen skal man have den på hele døgnet, men tager den af, når man spiser og børster tænder. Efter et stykke tid bruges den sædvanligvis kun om natten. Tandplejepersonalet informerer om, hvordan afslutningsbøjlen skal bruges, og hvordan den holdes ren. Den aftagelige afslutningsbøjle bruges typisk i ca. 1 år.
Aftagelig afslutningsbøjle på gipsmodel.
Samme afslutningsbøjle. Den er gennemsigtig og næsten usynlig, når den sidder på tænderne.
Fast afslutningsbøjle
I mange tilfælde er det nødvendigt at sætte en fast afslutningsbøjle på tænderne. Denne består af metaltråd, som limes fast på bagsiden af fortænderne. Den skal ofte blive siddende på i mange år. Mange gange bruges en aftagelig afslutningsbøjle kombineret med en metaltråd bag på fortænderne.
Fast afslutningsbøjle på bagsiden af fortænderne i overkæben.
Aftagelig afslutningsbøjle, som mange gange bruges sammen med den faste afslutningsbøjle.
Spørgsmål og svar om bøjler
- Gør det ondt at få bøjler på?
- Kan man mærke noget bagefter?
- Kan man spise bagefter?
- Kan man spise slik, når man har bøjler på?
- Bliver man drillet?
- Hvor lang tid skal man have bøjle på?
Rikke har fast bøjle i overkæben. Hun fortæller, at man ikke skal være bange for, at det gør ondt at få bøjlen sat på. Hun fortæller, at et par timer efter hun fik sin faste bøjle på, begyndte tænderne at blive ømme. Dagen efter var tænderne endnu mere ømme, men efter et par dage, var ømheden helt væk. Mens tænderne var ømme føltes det som om det strammede omkring tænderne.
Når Rikke er til kontrol og får strammet bøjlen, så bliver tænder en smule ømme igen, men ikke nær så meget, som dengang bøjlen var ny.
Når tænderne er ømme, kan Rikke bedst lide at spise ”minimeal”, yoghurt og suppe, men elles spiser hun helt normalt.
Rikke synes, at det godt kan være lidt irriterende, at når hun og veninderne køber slik, må hun nøjes med den slags slik, som det er tilladt at spise, når man har bøjle på, men noget stort problem er det slet ikke. Rikke fortæller også, at hun aldrig har ødelagt noget på sin bøjle, fordi hun passer på ikke at spise hårde og klæbrige ting. Det er hun lidt stolt af.
Rikke er glad for at hun sagde ja tak til at få bøjle på. Hun synes helt bestemt, at det er alt besværet værd. Det eneste som kan irritere Rikke, er når hun bliver kaldt ”bøjlefjæs”. Det er også sket, at hun bliver kaldt for ”brace face”, men det har hun ikke noget imod.
Selvom Rikke selvfølgelig glæder sig til hun engang får bøjlen af, så synes hun tiden indtil nu er gået hurtigt, og hun har ingen problemer med at anbefale andre at sige ja tak til tandretning, hvis de får det tilbudt i børne- og ungdomstandplejen.
Silje er i modsætning til Rikke færdig med at få rettet sine tænder. Hun er enig i, at det ikke gør ondt at få bøjler på. Silje husker kun, at det gjorde ondt den første uge, når hun spiste.
Silje blev ikke drillet for at have bøjle på. Det skyldes måske, at hun var omkring 16 år, da hun fik sin bøjle. Hendes venner var på det tidspunkt kommet over drillealderen.
Silje har nu fast afslutningsbøjle bag på fortænderne i underkæben og en gennemsigtig aftagelig afslutningsbøjle til overkæben. Den sidste sover hun kun med om natten.
Tiden med fast bøjle forløb uden problemer.
Det tog ca. 1 år at få rettet tænderne. Dertil skal lægges den tid, som Silje skal bruge afslutningsbøjler.
Silje er meget glad for, at hun fik rettet sine tænder.